Reel-installation klarer dit el eftersyn

Reel-installation klarer dit el eftersyn

Skal du snart have lavet et el eftersyn? Hvis du befinder dig i Hvidovre eller omegn, kan du med fordel bestille dit eftersyn hos reel-installation.  

Om reel-installation 

reel-installation holder til på Arnold Nielsens Boulevard, og firmaet omfatter et væld af dygtige, faglærte elektrikere og motiverede lærlinge. Virksomheden har udført el arbejde i området siden år 2000, og tilsammen har medarbejderne mere end 100 års efterfaring.  

I forbindelse med håndværkerarbejde er ét af de mest almene klagepunkter, at håndværkere ofte tager penge for flere timer, end de egentlig har arbejdet. Dét behøver du ikke at bekymre dig om, når du hyrer reel-installation. Virksomheden har nemlig en satellitovervågning af alle deres biler, hvilket sikrer en helt præcis tidsregistrering. Med andre ord betaler du kun for den tid, de udsendte elektrikere bruger på din opgave. reel-installation har altid fuld gennemsigtighed i deres prissætning, og de dokumenterer dertil alt deres arbejder via en elektronisk ordrestyring.  

Derfor skal du henvende dig hos reel-installation 

Der er særligt tre grunde til, at reel-installation allerede har en lang række tilfredse kunder i bagagen. Først og fremmest udfører virksomheden el-arbejde af den højeste kvalitet, og de søger altid at finde en langtidsholdbar løsning, der dækker dine behov.  

Reel-installation videreuddanner også løbende deres medarbejdere, og dét betyder, at de altid har en tidssvarende faglighed. Desuden sætter virksomheden en stolthed i solid kundeservice. reel-installation overholder altid de aftaler, du laver med dem, og elektrikerne passer godt på dit hjem, når de udfører el-opgaven.  

Sådan foregår et el eftersyn  

Et el eftersyn er en gennemgang og en stikprøvekontrol af alle de elinstallationer, som du har i din bolig. El eftersyn må kun foretages af autoriserede el-installatører, og derfor er det vigtigt, at du ikke selv giver dig i kast med at gennemse din boligs el-system.  

Når du hyrer reel-installation til at lave dit el eftersyn, foretager den udsendte installatør relevante målinger af dine installationer og kontrollerer alt dét udstyr, som beskytter dig og din bolig mod brand og elektriske stød. I løbet af gennemgangen vil installatøren benytte sine egne tekniske hjælpemidler, og eftersynet vil aldrig indebære destruktive indgreb, medmindre I på forhånd har lavet en aftale om det. Eftersynet vil som regel omfatte en gennemgang af din el tavle, dine fejlstrømsafbrydere, kabler, dåser, stikkontakter, indbygningslamper, lavvoltsinstallationer, tilledninger og spændingsførende dele. Normalt tager et el eftersyn kun et par timer, men det afhænger naturligvis altid af, hvor stor en bolig du har, og hvor mange installationer, der skal gennemses.  

Dét kan reel-installation også hjælpe dig med  

Den mest almindelige årsag til at henvende sig hos en elektriker er el eftersynet. Men reel-installation kan også klare enhver anden el-relateret opgave, som du måtte have i enten dit hjem, i din boligforening eller på din arbejdsplads. reel-installation har gennem tiden haft mange erhvervskunder, og virksomhedens elektrikere er blandt andet eksperter i datainstallationer, kontorinstallationer og flugtvejs- og panikbelysning. Udfyld kontaktformularen på reel-installations hjemmeside og lad virksomheden vide, hvad de kan gøre for dig.  

admin